Digtsamlingen foregÄr i en vekselvirkning mellem erindring om mennesker, der er trÄdt ud af verden, og den stilstand, som dÞden er. DÞden kobles sammen med det liv og samfund, som fortsÊtter ufortrÞdent. I sorgens rum er der plads til hÄblÞshed og til tider lys og humor, nÄr jeget bevÊger sig gennem verden til fods, i toget, med fÊrgen og pÄ cykel. Formen er ofte enkel, tilstanden fortÊttet og stemninger vÊver sig ind og ud af hinanden gennem samlingen.
Daniel Boysen har taget fotografier til samlingen, som fortĂŠller en sidelĂžbende historie og understĂžtter tematikker som lys, samling og splittelse - uden at vĂŠre 1:1 med ordene. Fotografierne markerer desuden overgangen mellem forskellige steder og tilstande i samlingen.