Hovedpersonen er en dreng, som er meget pÄvirket af sin spirende seksualitet og den sporadiske kontakt, han kun har med andre mennesker. Han lÊgger stor distance til de piger og kvinder, der mÞblerer hans verden - begyndende med hans mor, pigerne i klassen, i centeret og isÊr Dotte, hvis interesse han ikke kan finde ud af at gengÊlde, selv om han har lyst.
Han har svĂŠrt ved at give udtryk for alle de kaotiske fĂžlelser, der vĂŠlter rundt i hans hoved - og han fĂžler direkte vĂŠmmelse ved morens meget dominerende seksualitet, der stĂžder ham og blokerer for hans egen sĂžgen og udvikling. Den frihed, hans mor Ăžnsker at give ham, gĂžr ham ikke udfarende og eksperimenterende, han trĂŠkker sig ind i sig selv og er plaget af det ustrukturerede liv, som han lever med sin mor, og higer efter hendes udelte opmĂŠrksomhed og nogle faste rammer i sin hverdag.
I sin ensomhed opdager han en dag englebarnet, der bor i et skab inde pÄ hans vÊrelse, og som han fÞler er den eneste, der ser ham, som han virkelig er. Virkelig SER ham. Hun er pÄ stÞrrelse med et barn, helt hvid med blÄ, blÄ Þjne og en rÞd mund. Og hun er nÞgen. Fra det Þjeblik kommer hele hans verden til at dreje sig om Englebarnet, og hvordan han kan beskytte hende fra omverdenen. Han forlader kun nÞdtvunget sit vÊrelse, og fÞrst efter et stykke tid gÄr det op for moren, at noget er rivende galt, og hun forsÞger at nÄ ind til sin sÞn, men mÄske er det allerede for sent.
Englebarnet er en tankevÊkkende og hÄrd roman om at fÞle sig fremmed i verden, i sin egen krop og over for andre mennesker. Den handler om at stÄ mellem barndom og voksenliv, om ensomhed og seksualitet, om sindssyge og selvmord - og isÊr ikke at kunne forholde sig til virkeligheden, nÄr den pludselig bliver alt for svÊr at hÄndtere.