Ved betragtning af Holbergs essayistik mÄ man gÞre sig klart, at i almindelighed er en essayist langt mere kunstner end videnskabsmand. Det element af subjektivitet, som genrens nyskaber og navngiver, Montaigne, indpodede den moralsk-filosofiske afhandling, er aldrig uddÞet. At essayet er subjektivt, betyder ikke nÞdvendigvis, at det er autobiografisk, men altid, at dets tanker stÄr for forfatterens regning. Det er fÞrst og sidst synspunkter, hvis vÊrdi afhÊnger af den personlige overbevisning og den litterÊre kunst, hvormed de fremstilles. Essayet kan vÊre moraliserende, men virker da med overraskelsens slagkraft, ikke med opbyggelsens. En videnskabelig afhandling komponeres i overensstemmelse med det behandlede stofs omfang og natur. Som essayisten har sin private logik, stÄr han helt frit i valget af stof og komposition. Hvilket materiale han vil medtage og hvilket udskyde, i hvilken rÊkkfÞlge han vil prÊsentere det udvalgte materiale, derover er han lige sÄ enevÊldig herre som over det lys, han har stillet det i. Hans succes afhÊnger ikke som videnskabsmandens af konklusionens rigtighed eller synspunktets frugtbarhed ved videre forskning, men bestemmes af tekstens indtryk pÄ lÊserens sind.
F. J. Billeskov Jansen