Er danskerne fremmedfjendske?: Udlandets syn på debatten om indvandrere 2000-2002

Der er sagt mange skarpe ord om danskerne i udenlandske medier. Die Woche i Tyskland henviste til titlen på en nazistisk kampsang, når det skrev om en dansk "Die Fahne Hoch"-mentalitet og i The Guardian i London hed det, at i forhold til højrefløjens fremmarch i Danmark virkede nazismens fremmarch i Tyskland sløv. Dagsavisen i Oslo bragte i november 2001 et foto fra København af en nynazist med strakt arm, med henvisning til at den danske valgkamp var præget af fremmedhad. Er danskerne fremmedfjendske? følger den udenlandske omtale af den danske debat om indvandringen tilbage til 2000, og det giver en vigtig pointe: Billedet af Danmark som fremmedfjendsk var udbredt længe før regeringsskiftet. Udenlandske medier citerer igen og igen forslag til stramninger i udlændingepolitikken, og henvisning til "Die Fahne Hoch"-mentaliteten er fra februar 2000. Derimod tav man med, at Danmark - sammen med Norge - havde rekord i tildeling af asyl og gav højere sociale ydelser til indvandrere end næsten alle andre lande. Allerede da berettede man om det, der passede med en skabelon om danskerne som fremmedfjendske, og udelod det, der talte imod.Samtidig sammenligner bogen debatten i Danmark med debatten i nabolandene. Der er klart mere sordin på i Sverige og Tyskland. Dermed kan den danske debat forekomme barsk for svenskere og tyskere. Derimod er det svært at se en større forskel mellem debatten i Danmark og debatten i Norge.Endelig viser bogen, at internationale holdningsundersøgelser slet ikke tyder på, at danskerne skulle være specielt fremmedfjendske. Vi stiller skrappe krav om, at indvandrere skal tilpasse sig landets normer, men modsat er vi også det folk i EU, der stærkest ønsker at inddrage indvandrerne i det politiske liv. Hvad man fremhæver, afhænger af, hvilken skabelon man bruger.