Claus Lund er altid parat til at hjælpe en ven i nøden, og han er i det hele taget mester i at overbevise sig selv og andre om, at han er et ordentligt menneske. Men i løbet af historien finder læseren lige så stille ud af, at Claus ikke er den, han udgiver sig for at være. Facaden begynder at krakelere, da Claus løber ind i en gammel bekendt, hvis problemer han forsøger at påtage sig. Efterhånden finder både han selv og læseren imidlertid ud af, at han måske ikke formår at være den pålidelige ven og et så hæderligt menneske, som han forsøger at fremstå som.