(1)

Fasters dragkiste

ljudbok och e-bok


Livet pĂ„ gĂ„rden LunehĂžj er udadtil ren idyl, men bag det romantiske ydre, gemmer sig en stor sorg. Da han var ganske ung, havde Rasmus Jakob forelsket sig i Margrethe, en ung, forĂŠldrelĂžs pige. Men da hans mor truede med at gĂžre ham arvelĂžs, forlod han hende og giftede sig med en anden. Margrethe, der var blevet gravid, flygtede hjem til Rasmus' gamle faster Jette, og bĂ„de mor og barn dĂžde i barselssengen. Rasmus har aldrig tilgivet sig selv, at han svigtede Margrethe, og han hjemsĂžges af tanken om det lille barn, han aldrig fik at se. Rasmus‘ kone, Trine, kan ikke tilgive ham, at han tog hende for pengenes skyld, og selvom de to inderst inde er kommet til at holde sĂ„ frygteligt meget af hinanden, tĂžr ingen af dem vise det. En dag skriver faster Jette og beder Trine om at komme hjem til sig. Den trofaste Jette har set den sorg, de to har forvoldt hinanden, og nu vil hun lukke op for glĂŠden pĂ„ LunehĂžj. Da Trine kommer til fasterens gĂ„rd, finder hun en lille pige i dragkisten, og den kolde is i Trines hjerte brister. Men Margrethe fik Jette til at love, at hun aldrig vil fortĂŠlle Rasmus, at hans datter lever, og det lĂžfte aftvinger faster Jette ogsĂ„ af Trine. Trine mĂ„ nu gĂžre op med sig selv, om hun kan bryde sit lĂžfte og gĂžre Rasmus lykkelig igen.

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekĂŠre forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk HumĂžr, der indeholdt en rĂŠkke skitser og fortĂŠllinger, alle pĂ„ klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt Ă„rhundrede, og som har vĂŠret elsket af generationer af lĂŠsere. Med romaner som FlintesĂžnnerne, Der brĂŠnder en ild og De rĂžde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populĂŠre romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.


UpplÀsare: Thomas Blom

LĂ€ngd: