Jeg Þnsker virkelig at se hende sÄdan, strÄlende af fiskelykken, jeg Þnsker at hÞre hende tale om sit held, i aften, i morgen, nÄr vi kommer hjem, som hun talte om vores skitur. Jeg Þnsker at se hende live op, hver gang nogen i fremtiden taler om at tage ud at fiske, at hÞre hende istemme: jeg vil med, med barnlig glÊde, den barnlige glÊde, der lÞber gennem hende, som i et timeglas. Den glÊde, hvis form hun snart vokser ud af, som ud af en ham af lysende lykke, der bliver efterladt pÄ jorden, hvor den ligger og glÞder spagt, inden den bliver hvid som tyndt vÊv. Som stÞv, der hvirvler bort i blÊsten. Og hun gÄr videre ad den sti, som ligger foran hende, uden at vende sig om. Jeg Þnsker, at hendes fiskelykke og glÊde skal smitte af pÄ mig, hendes mor, at jeg skal opleve lykken gennem hendes lykke. Men jeg har det som et femÄrigt barn, der har tabt fire spil ludo i trÊk, som en der nÄr som helst kan begynde at grÊde eller eksplodere i vrede, skubbe brikkerne af pladen med en hidsig armbevÊgelse.
Fiskelykken skildrer Kajsas jagt pÄ bÄde de behagelige og ubehagelige sandheder i den brogede familie. En roman om at finde sine rÞdder og i samme nu sÊtte spÞrgsmÄlstegn ved dem. En insisteren pÄ at finde svar pÄ, hvordan man er blevet, som man er, og hvad man mon kan gÞre for at fortynde sit eget bundfald og forhindre at give for meget bagage videre til den nÊste generation.