Haruki Murakamis forfatterskab blev skudt i gang med to koncentrerede kortromaner, hvoraf denne er en ene. Forfatteren har først nu givet tilladelse til at oversætte ‘Flipperspil 1973’ og ‘Hør vinden synge’.
“Der findes ikke perfekt litteratur, ligesom der heller ikke findes perfekt fortvivlelse.”
Selvom Haruki Murakamis to tidlige romaner ikke kan kaldes perfekte i klassisk forstand, rummer de allerede den inderste kerne i hans univers: biblioteker, bøger og brønde, musik, melankoli og mørke i uendelige nuancer – og kvinder, som ikke er helt almindelige.
På Jays bar sidder den unavngivne fortæller med sin ven, Rotten. Mens den ene øl tager den anden, taler de om livets meningsløshed, om litteratur – og om at høre vinden synge. Tre år efter er fortælleren flyttet til Tokyo og arbejder som oversætter. Han bor sammen med to mystiske tvillinger, men hjemsøges af erindringen om en særlig flippermaskine, som han spillede på i mange ensomme timer, lige da han var flyttet til Tokyo. Nu må han finde den igen, denne vidunderlige flippermaskine.
"Dette er muligvis den ultimative Murakami-eliksir, som både løfter hans øvrige bøger og ved egen kraft fungerer som to fortræffelige, omend skøre værker." Publishers Weekly