(0)

Flyvefærdig

ljudbok och e-bok


"Der er en øm plet i min sjæl, og mine hverdage har slået knuder, så jeg har svært ved at komme videre i livet lige nu. Jeg er dumpet ned i et hul, hvor jeg ligger hjælpeløs og spræller.

På den ene side er jeg som en sangfugl, der har fostret en redefuld gøgeunger – på den anden side som en skrukhøne, der er ved at mase sine kyllinger ihjel.

Det er nødvendigt, at jeg forlader dem. Jeg må lære at klare mig uden dem. De må lære at klare sig uden mig. De bukker under for min trang til at styre deres liv. Jeg er for meget for dem. For stærk. For overvældende. Det altdominerende moderdyr, som serverer, arrangerer, nøder, til de taber appetitten."

"Flyvefærdig" er en roman om en midaldrende kvindes krise, der opstår, da det er på tide at lade ungerne flyve fra reden. Følelsen af at være overflødig får hende til at sætte spørgsmålstegn ved, hvem hun selv er. Hun ser tilbage på sit liv og sammenligner det med sin mor og mormors liv. Mon de gennemgik de samme følelser, da de skulle give slip på deres datter?

Charlotte Blay, født 1938, dansk børne- og ungdomsforfatter. Forfatterskabet er langt og produktivt og tæller ud over bøger også en række sangtekster for Povl Kjøller, kogebøger samt manuskripter for Danmarks Radio. Rejser til lande som Ghana, Vietnam, Nicaragua, Kenya, Australien, Kroatien – og især til Island ligger til grund for mange af hendes bøger, ligesom også natur og dyr altid spiller en stor rolle – især hunde og heste, om hvilke hun har skrevet hele serier.


Uppläsare: Helle Sihm

Längd: