(0)

Flyvende hestemanker

e-bok


"En Dag gaar under,

og MĂžrket sniger

sig rundt om Gavle

og svĂžber alt -

blĂždt famler HĂŠnder mod HĂŠnder -

nu dunkle Lyster

formĂŠles med Mulmet -

Guldgnister drypper mod FlĂžjl."

I begyndelsen af anden verdenskrig udkommer "Flyvende Hestemanker" om tunge fÞlelser gemt i det indre. Bechs ellers kÊrlighedsrige digte har taget en mÞrkere drejning pÄ baggrund af samtidens voldsomme virkelighed.

Bodil Bech (1889-1942) var pÄ mange mÄder et usÊdvanligt og interessant menneske. Hun uddannede sig som koncertpianist pÄ konservatoriet i New York og var mere berejst end de fleste i samtiden. Hun debuterede sent som forfatter i en alder af 45 Är, og hendes digtsamlinger blev flot anmeldt af Danmarks klogeste anmeldere. Hun var i kreds med berÞmtheder som ThÞger Larsen, Johannes V. Jensen og Jens August Schade, som hun senere kom til at danne par med, men vandt alligevel aldrig bred anerkendelse. Hun er blevet beskrevet som et vildt og fyrigt menneske, der mÞdte megen modgang. Hun dÞde allerede som 53-Ärig.