(0)

Forbryderne

e-bok


"Forbryderne" er første del af Forbryder-serien om Teddy og Lene. De er barndomsvenner fra arbejderfamilier og går i skole sammen i Århus. I en fascistisk 70’er-fremtid kæmper de for social retfærdighed. Overalt i samfundet møder de nemlig magtmisbrug og ideologisk hjernevask. Det vil de ikke finde sig i, så de bliver socialistiske aktivister og går forrest i kampen for retfærdighed.

I denne første bog i serien, som er meget præget af 70'ernes politiske miljø, kommer Teddy og Lene på sporet af det, som de tænker må være en gruppe forbrydere. Men senere viser det sig at være en aktionsgruppe, der er ude på at afsløre samfundets egentlige forbrydere, nemlig en fabrik, der leverer ulovlige våben til Rhodesia.

Er politisk aktivisme rigtigt eller forkert? Bogen er et oplagt sted at begynde den diskussion.

Bogen, som er spændende fortalt og har et højt tempo, henvender sig til læsere fra 10 år og op.

Flemming Andersen (1945-2019) var en dansk forfatter, der bl.a. er kendt for sine børne- og ungdomsbøger. Hans bøger udkom først i 70’erne på det socialistiske århusianske forlag MODTRYK og siden på andre større forlag. Han er kendt for sin let tilgængelige stil, og sine spændende, samfundsrelevante historier. En del af bøgerne omhandler USA, men er også relevante for danske unge.