En yngre kvinde fÄr ubehagelige erindringer om overgreb fra sin fortid. Hun begynder at skrive i en tilstand af sygdom og sorg og reflekterer undervejs over, hvordan vi er formet af livet, skriften, litteraturen og dÞden. I processen sÞger hun at sone sig med det skete, men skriften og omverdenen er i disharmoni, og hun mÞder modstand pÄ sin vej.
Uddrag af bogen
âJeg har flere gange forsĂžgt at formulere mine tanker og sorger i en form, der lignede en roman. Men pĂ„ et eller andet tidspunkt mĂ„tte jeg hver gang resignere, fordi romanen faktisk ikke er optimal til dette formĂ„l. Realisme der arbejder ud fra et mimesisbegreb, er noget andet end den uskinbarlige sandhed. Det er svĂŠrt at tale sandt, svĂŠrt at frigĂžre sig fra en tone der bebrejder andre eller mig selv, og nĂŠrmest umuligt ikke at appellere til en eller anden hĂžjere form for retfĂŠrdighed som for eksempel andre menneskers forstĂ„else og medfĂžlelse. Jeg mĂ„ indrĂžmme, at jeg i Ăžjeblikket skriver af flere grunde, som spĂŠnder fra Ăžnsket om at vinde tilhĂžrere til et behov, der nĂŠrmest er idealistisk, for at oplyse. Der er sĂ„ mange incestsager i medierne, men medier fokuserer nu engang pĂ„ sensation og ikke pĂ„ offerets lidelseshistorie ud i alle afkroge. SenfĂžlgerne stĂ„r der som regel ikke noget om.â
Om forfatteren
Ingelise Rung dĂžde i en drukneulykke i 2012. Hun blev 33 Ă„r gammel. Hun var danskfĂždt og skrev Ă©n bog, Forlad os deres skyld, som her udgives posthumt.