En mils vej fra hovedstaden stod en gammel herregÄrd med tykke mure, tÄrne og takkede gavle.
Her boede, men dog kun i sommertiden, et rigt, hÞjadeligt herskab; denne gÄrd var den bedste og smukkeste af alle de gÄrde, det ejede; den stod som nystÞbt udenpÄ, og med hygge og bekvemmelighed indeni. SlÊgtens vÄben var hugget i sten over porten, dejlige roser slyngede sig om vÄben og karnap, et helt grÊstÊppe bredte sig ud foran gÄrden; der var rÞdtjÞrn og hvidtjÞrn, der var sjÊldne blomster, selv uden for drivhuset.
Herskabet havde ogsÄ en dygtig gartner; det var en lyst at se blomsterhaven, frugt- og kÞkkenhaven. Op til denne var endnu en rest af gÄrdens oprindelige gamle have: nogle buksbomhÊkke, beklippet sÄ at de dannede kroner og pyramider. Bag disse stod to mÊgtige gamle trÊer; de var altid nÊsten bladlÞse, og man kunne let falde pÄ at tro, at en stormvind eller en skypumpe havde strÞet dem over med store klumper gÞdning, men hver klump var en fuglerede.