(0)

Giv dit barn lommepenge og ansvar - med Poul Madsen

ljudbok


Hvornår skal du give dit barn lommepenge, hvor meget skal du give, og hvordan? Det kan være overvældende for et barn at få penge på lommen, og ofte vil der være et ønske om at få dem brugt hurtigst muligt på slik, is og andre korte fornøjelser. Så hvordan lærer vi vores børn at bruge de penge de har på lommen på fornuftig vis.

Det kan du høre om i dette afsnit af 'Mere for 25-øren', når vært Anne Juel Jørgensen får besøg af politisk kommentator og tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, Poul Madsen, der både har voksne og helt små børn.

Vært: Anne Juel Jørgensen

Gæst: Poul Madsen

Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

Mere for 25-øren

På meget kort tid er vi gået fra et samfund med kontanter til et kontantløst samfund. Vi er alle sammen vant til at svinge plastikkortet, eller telefonen, når der skal betales, og det kan være svært at bedømme hvor mange penge man egentlig har til rådighed, når det er så nemt og gnidningsløst at bruge dem.

Så hvordan giver du dit barn et godt og sundt forhold til penge i et samfund uden fysiske penge?

Gennem samtale med ekspertkilder giver børne- og ungechef, Anne Juel Jørgensen, gode råd til hvordan du hjælper dit barn til at få godt og sundt forhold til penge, med konkrete redskaber som du kan bruge i din hverdag.

Anne Juel Jørgensen er Børn og unge chef hos Danske Bank og har udgivet bogen ‘Giv dit barn gode pengevaner'