Hun fyldte 18 Ă„r den aften og var meget lykkelig. GĂŠsterne omkring det festsmykkede bord lĂžftede deres glas og sang: Hun skal leve! Hun skal leve!
Kun hendes egen far sang ikke med pÄ leverÄbene. Stemmen svigtede ham. Hun skal jo netop ikke leve, tÊnkte han. Hun er dÞmt til at dÞ inden lÊnge. Hendes sygdom er uhelbredelig.