Det har aldrig generet Leonora at være lidt anderledes. Som regel tænker hun ikke på det, og det er heller ikke noget, hun prøver at skjule. Men da hun møder August, opdager hun, hvor skønt det føles, at han slet ikke ved noget om hende. Hvor skønt det føles at være helt almindelig. Så hvorfor sige noget?
Efterhånden bliver fortielsen til løgne, der fylder så meget i Leonoras liv, at hun ikke opdager, at det også har konsekvenser for andre end hende selv …
