Nu er det endelig sket. Frem med Othellolagkagen! Min mor er blevet fĂžrtidspensionist (âŠ) Jeg lider, derfor er jeg. Der er identitet i lidelse, og det er der mange, der glemmer. I hvert fald er min mor glad for sin nye titel, og hun fortĂŠller det til alle, som gider lytte:-)
Helt ude i hampen er Karina Pedersens personlige rapport fra den danske ghetto-underklasse â der, hvor alle har det til fĂŠlles, at de iflg. forfatteren skal bruge en erfaren slĂŠgtsforsker for at finde frem til et familiemedlem, der har haft et almindeligt lĂžnarbejde.
Forfatteren skÄner ingen, heller ikke sin egen dysfunktionelle familie. Hun skriver om brÞdrenes endelÞse fiaskoer, den pillemisbrugende mor og den fravÊrende far. En fortÊlling, hvor det eneste mÞnster, der brydes, er underklassens evne til at synke dybere, end den burde, fordi de mennesker, vi mÞder, vÊlger at gÞre sig afhÊngige af ydelser fra det offentlige, og kun ser sig selv som ofre for tilfÊldigheder. Skrevet sÄ rÄt og sÄ sjovt, at man ikke aner, om man skal grÊde eller grine.