Hovedpersonen i debutromanen Hendrik i Bakken fra 1904 er en indesluttet mand uden evne til at vÊkke kÊrlighed, sÊr, tavs og grim. Hustruen er hans modsÊtning, blid og stÊrk, beundret og elsket. Hendes tidlige dÞd efterlader hovedpersonen i en fortsat fÞlelsesstivnen. Begge personer har, som flere parallelle skikkelser i forfatterskabet, lÄnt trÊk fra Bregendahls forÊldre uden at vÊre portrÊtter.