Da Amaia Salazar var 12 Är, var hun faret vild i skoven i 16 timer. De fandt hende i det tidlige daggry 30 kilometer nord for det sted, hvor hun var trÄdt vÊk fra stien. Hun lÄ bevidstlÞs i den intense regn, hendes tÞj var svÊrtet og tilsÞlet som tÞjet pÄ en middelalderheks, der var blevet reddet fra bÄlet. I stÊrk kontrast hertil var hendes hud hvid, ren og iskold, som om hun lige var dukket frem af isen.
I august 2005, lĂŠnge fĂžr de makabre hĂŠndelser i BaztĂĄn-dalen fandt sted, deltager den 25-Ă„rige vicekommissĂŠr Amaia Salazar fra Navarras autonome politi i et udvekslingsprogram for europĂŠiske politifolk ved FBIâs akademi i USA. HovedforlĂŠseren er Aloisius Dupree, lederen af akademiets efterforskningsteam. Et af de casestudier, de inviterede politifolk bliver prĂŠsenteret for, omhandler den Ă„bne sag om en seriemorder med tilnavnet âkomponistenâ, som altid slĂ„r til i forbindelse med alvorlige naturkatastrofer. Han udsletter hele familier og arrangerer forbrydelserne som en liturgisk scene. Amaia bliver noget uventet en del af Duprees efterforskningsteam, som indfinder sig i New Orleans samme aften, som en af de vĂŠrste orkaner i landets historie fejer ĂždelĂŠggende ind over land i et forsĂžg pĂ„ at komme morderen i forkĂžbet ⊠Men et opkald fra hendes tante Engrasi i Elizondo vĂŠkker gamle spĂžgelser til live i Amaia, barndommens spĂžgelser, der vil kunne ĂŠndre alt, og som uvĂŠgerligt vil bringe hende i kontakt med hjertets nordside igen.