"Ellas mand gav et brÞl fra sig og snurrede rundt, hans tykke mave gyngede. Hans hat sad pÄ sned, der lÄ et lille smil i hans ene mundvig. Han slog med stokken til et par tidsler og var ved at fÄ overbalance.
â Guderne guderne guderne ler og jo mere de ler des mere fĂžler jeg osse trang til at skraldgrine. Ella, er det ikke rigtigt?"