(0)

I aften udsolgt

ljudbok och e-bok


I "I aften udsolgt" ser en af det tyvende Ärhundredes stÞrste teaterpersonligheder tilbage pÄ et langt og farverigt liv ved teatret. Peer Gregaard beskriver tiden pÄ Danmarks stÞrste teatre, samarbejdet med nogle af Danmarks bedste skuespilforfattere som Kjeld Abell og Ärhundredets stÞrste skuespillere som Ghita NÞrby, der i sin egen erindringsbog beskrev ham sÄledes: "Peer Gregaard er og bliver teaterdirektÞren i mit liv. Hans klogskab over for os skuespillere, hans klogskab med at finde de stykker til os, som befordrede og udviklede vores talent, i det hele taget hans satsning pÄ os, hans medarbejdere".

"I aften udsolgt" er spĂŠndende lĂŠsning for alle, der interesserer sig for dansk teater og dets stĂžrste skikkelser.

I Ghita NÞrbys erindringsbog "Mine egne veje. Ghita NÞrby i samtale med Niels Birger Wamberg" (1995) siger fru NÞrby om Peer Gregaard (side 143): "Peer Gregaard er og bliver teaterdirektÞren i mit liv. Hans klogskab over for os skuespillere, hans klogskab med at finde de stykker til os, som befordrede og udviklede vores talent, i det hele taget hans satsning pÄ os, hans medarbejdere".

Jens Kistrup (sammen med Frederik Schyberg utvivlsomt det 20. Ärhundredes betydeligste teaterkritiker) skriver i artiklen i Dansk Biografisk Leksikon (1979-84) om Peer Gregaards cheftid pÄ Det Ny Teater: "Det er et spÞrgsmÄl om noget dansk teater nogensinde har prÊsteret sÄ mange fremragende forestillinger .."

I nekrologen i Weekendavisen 24.-30. juli 1998 skriver samme Jens Kistrup om Peer Gregaard: "dette Ă„rhundredes stĂžrste og mest progressive danske teaterleder"

Lotte Bichel skrev i nekrologen i Berlingske 20. juli 1998 om Peer Gregaard: "et af dette Ă„rhundredes betydeligste teaterledere".

PÄ YouTube bringer teaterhistorikeren, mag.art. Hans Bay-Petersen et Êldre DR-interview med Peer Gregaard og skriver som ledsagetekst (2016): "Det ny Teater var under Gregaards ledelse 1950'ernes og 1960'ernes centrum for teaterkunsten i Danmark, hvor der skabtes forestillinger af internationalt format. Det er en periode der hverken fÞr eller siden har vÊret overgÄet i dansk teater"

Peer Gregaard (1913-1998) var en af det tyvende Ärhundredes stÞrste danske teaterpersonligheder. Han startede sin livslange kÊrlighedsaffÊre med teatret, da han kom i lÊre pÄ Folketeatret, hvor han senere blev inspektÞr. I 1944 blev han direktÞr for Det ny Teater, og i lÞbet af de 22 Är, han stod i spidsen for det, udviklede det sig til en af landets fÞrende scener. I 1953 blev Peer Gregaard tildelt Teaterpokalen for sin enestÄende indsats for dansk teater, og i 1966 blev han direktÞr for Det Kongelige Teater.


UpplÀsare: JÞrgen Weel
LĂ€ngd: