Den 4. september 1944 bliver forfatteren Hans Fallada indlagt pÄ en anstalt for "sindslidende forbrydere" pÄ ubestemt tid. Han er tilsyneladende en fÊrdig mand: Fysisk og psykisk nedbrudt, alkoholiseret og i skrivekrise.
Men Fallada udnytter opholdet til at blive afvĂŠnnet â og til at skrive. Nu vil han aflĂŠgge vidnesbyrd. Netop her i "dĂždehuset" mener han, at tiden er inde til et opgĂžr med naziregimet og til at retfĂŠrdiggĂžre de smertefulde kompromisser og indrĂžmmelser, han som forfatter i Det Tredje Rige sĂ„ sig nĂždsaget til at foretage.
I sin fĂŠngselsdagbog beskriver Fallada kollektivets forfald under nazisterne; om spioner og angivere og de mange tragiske skĂŠbner i hans nĂŠrmeste omgangskreds â deriblandt Ernst Rowolht og Emil Jannings. Eftersom Fallada er under konstant overvĂ„gning i fĂŠngslet og for at spare pĂ„ den beskedne mĂŠngde papir, han har til rĂ„dighed, udvikler han en slags mikrografisk hemmelig skrift, som kun mĂžjsommeligt kan tydes under lup.
En sÞndag i oktober 1944 fÄr Hans Fallada en dags udgang. Under skjorten smugler han de hemmelige optegnelser ud af anstalten.