(137)

I morgen er det slut

ljudbok


Christiane Felscherinow begynder 12 Ă„r gammel pĂ„ hash og lsd. Året efter er hun stiknarkoman og afhĂŠngig af heroin. Efter forskellige forsĂžg med nedtrapning vender hun 15 Ă„r gammel tilbage til livet. Men hvilket liv?Foranlediget af to journalister dikterer Christiane F. i 1978 i lĂžbet af to mĂ„neder hver eneste detalje om sin chokerende narkokarriere til en bĂ„ndoptager. Hun afslĂžrer, at hun hver dag efter skoletid trĂŠkker som narkoluder pĂ„ visse strĂžg i Berlin for at skaffe penge til stoffer, og hun fortĂŠller om det farlige dobbeltliv, hun mĂ„ fĂžre for ikke at blive opdaget. Resultatet blev bogen Wir Kindern vom Bahnhof Zoo, der udkom i 1979 og hurtigt blev en bestseller. Den fĂžrste danske udgave, som fik titlen I morgen er det slut, udkom i 1981. I efterdĂžnningerne af ungdomsoprĂžret sendte Wir Kindern vom Bahnhof Zoo chokbĂžlger gennem det meste af Vesteuropa. Bogen – og filmen af samme navn – gennemhullede brutalt illusionen om den dejlige, uskyldige narkorus og dokumenterede, at pĂ„ storbyens skyggeside udklĂŠkkede stofmiljĂžet nu purunge, hĂ„rde misbrugere – nogle af dem blot store bĂžrn. I morgen er det slut udspiller sig i Vestberlin i 1970‘erne, men historien er lige sĂ„ sĂžrgerligt aktuel og vedkommende i dag.

Christiane Vera Felscherinow (fÞdt 20. maj 1962) blev verdenskendt, da to journalister i 1978 udgav fortÊllingen om hendes hÄrde liv i det Berlinske narkomiljÞ. Bogen I morgen er det slut (Wir Kinder vom Bahnhof Zoo) blev en verdensomspÊndende succes, og selvom Christiane i mange Är levede et feteret liv som musiker og litterÊr kendis, lykkes det hende aldrig helt at slippe et liv med stoffer.


UpplÀsare: Maj Johansen
LĂ€ngd: