Skriftlighed er den hurtigt nedkradsede indkÞbsseddel, den velstrukturerede, gennemredigerede artikel, e-mailen man ikke lige fik lÊst korrektur pÄ fÞr afsendelsen, eller det smukt afrundede digt, der skal citeres for helt at komme til sin ret.
Det sidste eksempel peger pÄ en sammenhÊng mellem skrift og tale som man traditionelt har lagt mindre vÊgt pÄ, nÄr man i andet-/fremmedsprogspÊdagogikken parrede de fire fÊrdigheder to og to: lÊse - skrive, lytte - tale.
Imidlertid er den nyere skrivepÊdagogiks teoretikere og praktikere mere optaget af at stÞtte arbejdet med den skriftlige udformning gennem inddragelse af talesproget pÄ forskellige tidspunkter i skriveprocessen. Hvordan det nÊrmere kan ske, fremgÄr af flere af artiklerne i dette nummer.
Et andet vigtigt aspekt der er i fokus, er 'genre' som et helt centralt begreb i skrivepÊdagogikken. Den engelske/tyske/franske og danske stil har som en udefinerlig stÞrrelse fÄet generationer til at svede ved eksamensbordet og undre sig over hvad det nu lige var for krav man som elev skulle - men sjÊldent kunne - opfylde. Denne stil med sin sÊrlige genre er i et vist omfang blevet aflÞst af opgaver der mere prÊcist krÊver en tekst skrevet i en bestemt genre som eleverne kender til og har arbejdet med i sprog- og litteraturfagene.
I dette nummer af Sprogforum har vi endvidere valgt at introducere tilegnelsen af et meget fremmedartet fremmedsprog, nemlig kinesisk, ud fra spÞrgsmÄlet: Hvordan arbejder man i et sprogfag hvor eleverne i virkeligheden starter i '1. klasse' med at lÊre at skrive?