Rytterbønderne var fri i den forstand, at de ikke var underlagt hoveri, landgilde og de øvrige byrder, der var fæstebøndernes lod. Til gengæld skulle de kæmpe for kongen i krigstider og kunne undertiden også opleve at blive lejet ud til fremmede lande. For mange gav det skrammer på både legeme og sjæl, og sådan går det også Jens Rytter fra Skanderborgegnen, der kæmper på både Nordsøen og i Irland og Flandern, før han efter mange års omflakken kan vende hjem til sin gård og sin kone i Jylland.

Krigen danner baggrund for Sigurd Elkjærs roman, der tager udgangspunkt i hans egen slægtshistorie, men det er menneskeskæbnerne, både kvinders og mænds, der er det egentlige omdrejningspunkt for fortællingen.

Sigurd Elkjær (1885-1968) var en dansk forfatter, som især skrev hjemstavnslitteratur. De fleste af hans romaner, både de historiske og dem der foregår i hans egen samtid, udspiller sig på Horsens-egnen, hvor han selv voksede op. Sigurd Elkjær var uddannet lærer og arbejdede som sådan til han blev pensioneret i 1950. Som forfatter debuterede han i 1915 med romanen "Anders Grøn".

"Sigurd Elkjær kan skildre almuens praktiske holdning over for den store kærlighed og den store død, så man får de ægte, store tårer i øjnene. Han kan også skildre de rodløse menneskers eventyrlige, lystige og inderst inde så tragiske eksistens. Det er mere end almuevisdom, det er livsvisdom, det er melankolsk og dejlig læsning." – Tom Kristensen

I romanerne "Jens Rytter" og "Nyt liv" tager Sigurd Elkjær udgangspunkt i sin egen slægtshistorie og fortæller om livet blandt de jyske bønder i 1700-tallets Jylland.