(0)

Jydske essays

e-bok


"Jydske essays" er en samling punktvise nedslag i Ole Sarvigs erindringer. Vi kommer med pĂ„ tur – vi skal dels til Jylland, men vi skal ogsĂ„ bĂ„de til Bornholm, NĂžrrebro i KĂžbenhavn og Tanger i Marokko. Essaysamlingen har fĂ„et sit navn, fordi den indeholder tekster, som Ole Sarvig oprindeligt var blevet indbudt af Jyllands-Posten til at skrive.

Ole Sarvig (1921-1981) var dansk forfatter og digter. Han er mest kendt for sin lyrik, men han skrev ogsÄ romaner, essays og debatbÞger om billedkunst m.m. Han debuterede i 1943 med digtsamlingen "GrÞnne digte", og digtet "Regnmaaleren" herfra er optaget i Kulturkanonen. Et hovedtema i Sarvigs forfatterskab er det moderne menneskes krisesituation og udsathed i en verden uden faste normer, hvortil den eneste lÞsning synes at vÊre nÄden og kÊrligheden i en religiÞs forstand. Ole Sarvig modtog mange priser for sit forfatterskab, og fra 1972 var han medlem af Det Danske Akademi.