Tak for kaffe, siger vi om noget, der er vildt, og det er egentlig mÊrkeligt. Kaffen kvÊrner nemlig overalt i vores liv, og kÊr mokka har mange navne. NÄr vi barsler og begraver, drikker vi den sort, irsk eller tyrkisk. Men inden den blev allemandseje, var den forbeholdt de fine og forbudt for bÞnder, fortÊller Kjeld Hermansen, kaffetÞrstig lÊge ved Aarhus Universitet. Han brygger historien om de sorte drÄbers stimulans af krop og kultur. For kaffebÊrrets kerner stempler trÊtheden i bund, skÊnker bedre helbred og maler minutter af maratontiden. Og det hele starter med en ged i Etiopien.