Kanuld og Onk er venner. De lever i urtiden, hvor mennesker er noget nyt og spÊndende, som kaldes neandertalere. De har begge forÊldre, som er lidt anstrengende, men alligevel gode at have i baghÄnden, for om natten bliver det temmelig mÞrkt. Lampen er nemlig ikke opfundet, og det er lakridspiber, hoppeborge og sommerferie heller ikke.
Nu er sneen fra den seneste istid ved at smelte, og Kanuld og Onk har opdaget, at de mÄske er lidt mere end bare venner, og det skal deres mÞdre, Mums og Sirut, selvfÞlgelig blande sig i.