Triatleten Michelle Vesterbys storebror Mark var multihandicappet hele livet og dÞde, da han var i begyndelsen af tyverne. SÄ Michelle svÞmmer, cykler og lÞber for ham. Hun kan alt det, han aldrig kunne og aldrig prÞvede. Og nÄr tingene - hvad enten det er svÊrt i livet eller hÄrdt i sporten - bliver rÄ, tÊnker hun pÄ Mark, og det giver hende energien til at bevÊge sig videre. Keep smiling, husker hun sig pÄ, for hun har muligheden. At grave humÞret frem selv, nÄr det er allersvÊrest er en form for indre GPS, en viljestyrke og en motivation.I denne meget Êrlige bog fortÊller Michelle om sin sport, om det, der ikke lykkes, og at blive mor, om hÄb og drÞmme, om morpoliti og det at blive hÊngt ud for at vÊre en elendig mor, fordi man prioriterer sin profession. Om indimellem at vakle og miste troen pÄ sin beslutning, og hvordan man finder tilbage til det, der fÞles rigtigt for en selv.