Egon Clausen fortæller levende og medrivende om det pædagogiske tidsskrift og foreningen Unge Pædagoger, som han selv var en del af i slutningen af 1960´erne. Unge Pædagoger fyldte i 2014 75 år og har altid haft skolen og læreren i centrum. De lærerstuderende, der grundlagde tidsskriftet, ønskede en modernisering af læreruddannelsen og var inspireret af de tanker om en reform af samfund og skole, der udgik fra psykoanalysen og kulturradikale kredse.

Clausen begynder sin fortælling i 1940´erne, hvor Unge Pædagoger var et nyt tidsskrift, og med udgangspunkt i hvert årti bevæger han sig kronologisk frem i historien og får belyst den meget skiftende måde, læring og læreren er blevet opfattet og udført på bl.a. afhængig af skiftende regeringer. Bogen afsluttes med en kommentar til den nuværende skolereform.