(0)

Kulturens skjulte styrker : institutioner, reservater og inspiration

e-bok

Museer, teatre, musikhuse og orkestre mĂždes af krav fra mange sider: De skal undgĂ„ rĂžde tal pĂ„ bundlinjen. De skal formidle nationale vĂŠrdier. De skal bidrage til sam-fundets innovation og vĂŠkst. De skal levere stĂžrre, mere opsigtsvĂŠkkende oplevel-ser, mere dansk og ”noget til bĂžrnene”. De skal tilfredsstille forbrugernes Ăžnsker om nye tilbud, der serverer kulturarven i appetitlig og fristende indpakning.

Dansk kulturliv har kompetente medarbejdere, der ud fra deres professionelle viden og erfaring dagligt forsÞger at skabe oplevelser og indsigt til en interesseret del af befolkningen. Problemet er, at denne viden, kunnen og indsigt kan udfoldes langt mere, end det er tilfÊldet, og at de politiske beslutningsprocesser, institutionelle rammer og forstÄelsen af kulturproduktionen er meget snÊvre.

I Kulturens skjulte styrker pointerer Peter Hanke, at kulturinstitutionernes fremtidige rolle i det danske samfund skal styrkes! Det krÊver forandringer, hvor fÞrst og fremmest det institutionelle system bÞr Äbne sig og Êndre sit eget syn pÄ, hvad deres formÄl og identitet er. Ligesom de skal arbejde for mere intelligente og vedkommende evalueringsmetoder.

Denne bog peger i fÞrste omgang pÄ en lang rÊkke uhensigtsmÊssige tilstande i det kulturpolitiske og kulturinstitutionelle landskab. DernÊst gÄr Peter Hanke pÄ jagt efter de skjulte styrker, som kulturinstitutionerne sidder inde med. "Ekspertise, viden og erfaring bÞr rehabiliteres og stilles til rÄdighed for samfundet pÄ nye mÄder" mener Peter Hanke og stiller disse spÞrgsmÄl:

‱ Hvad ville der ske, hvis eksperterne gik i samarbejde med befolkningen og skabte meningsfulde fĂŠllesskaber i institutionernes rammer i stedet for at sĂŠlge oplevelser, der alligevel kan fĂ„s bedre andre steder?

‱ Hvad ville der ske, hvis politikerne bad landets kulturinstitutioner om at inspirere befolkningen frem for at sélge billetter?

‱ Hvordan kan kulturinstitutionerne inddrage den unge, kritiske generation, der betragter verden som et tag-selv-bord, og hvor formel autoritet og vedtagne éstetiske normer bestandigt udfordres?