âMiddelmĂ„digheden og dilettantismen vokser bestandigt tĂŠttere op omkring de ganske fĂ„ kunstnere, landet ejer, suger luft og nĂŠring fra den gode kunst og truer med helt at kvĂŠle den. Husene fyldes helt op til hanebjĂŠlkerne med bemalet lĂŠrred, hvoraf der nu forbruges kilometre, hvor metre tidligere slog til. Det er ikke blot en vittighed, at olietryksfabrikanterne klager over, at prisen pĂ„ deres varer trykkes af malerne.â
I sit indlÊg i Nationaltidende fra 1897 diskuterer Alfred Bramsen kunstens status i Danmark omkring Ärhundredskiftet. I stÊrke vendinger kritiserer han den stigende tendens til at glorificere det, han ser som dÄrlig og middelmÄdig kunst, for derigennem at vÊkke pÞblens smag for kunst uden at tÊnke pÄ den kunstneriske kvalitet. IndlÊgget giver et interessant indblik i diskursen om kunst og dilettantisme i datidens Danmark.
Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlĂŠge og forfatter, der udgav en lang rĂŠkke bĂžger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lĂŠgmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere vĂŠrker af Vilhelm HammershĂži, om hvem han udgav to bĂžger.