"Det begyndte med, at jeg skrev til Dansk Arbejdsgiverforening og spurgte dem, om de ikke havde et firma eller to, som jeg kunne lave et eksperiment med. Det drejede sig om at ansÊtte en medarbejder, som ikke skulle sÊttes i arbejde, men som kunne gÄ rundt og beskÊftige sig selv. Det skrev jeg.
Samtidig skrev jeg til kulturministeriet og bad om lidt penge til et eksperiment, der drejede sig om at ansÊtte en arbejder i en virksomhed i seks mÄneder. Arbejderen skulle ikke pÄlÊgges noget arbejde, men skulle beskÊftige sig selv i en ufaglig adfÊrd. Jeg sÞgte om arbejderens lÞn."
Knud Pedersen inddrager os i en fluxus-kunstners mĂŠrkelige univers. Vi hĂžrer om hans konceptkunstneriske virke, der rykker det traditionelle kunstbegreb op med rode og spreder det som konfetti omkring sig.
Knud Pedersen (1925-2014) var en dansk frihedskÊmper og kunstner. I 1942 var han medstifter af modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge Aalborg-drenge, der nÊgtede at gÞre som de voksne og se tavse til, efter nazisterne havde besat Danmark. Churchill-klubben var ikke kun betydningsfuld, fordi den udfÞrte sÄ mange sabotageaktioner, men ogsÄ fordi den inspirerede andre danskere til at gÞre modstand.
Efter anden verdenskrig skabte Knud Pedersen sig en spĂŠndende karriere som kunstner og var meget aktiv i den internationale antikunstbevĂŠgelse Fluxus. Knud Pedersen har udgivet en lang rĂŠkke bĂžger om sine oplevelser under besĂŠttelsen, om kunst og Fluxus-bevĂŠgelsen.