(0)

Kurt Danners bedrifter: Svovlsyredæmonen

E-bok


Kurt Danner og Bill Milton har kendt ingeniøren Clarck i mange år. Da han beder dem komme til Chicago for at hjælpe ham med en alvorlig sag, tøver de derfor ikke med at komme deres gamle bekendte til hjælp. Mr. Clarck fortæller de to vovehalse, at han hele sit liv har været en forfulgt mand, og at hans forfølgere nu er lige i hælene på ham. Men for at de to venner kan hjælpe ham ud af kattepinen, må han først fortælle dem, hvordan han er endt i denne situation. Hans livshistorie rummer mange overraskelser for Kurt og Bill, der troede, de kendte ham så godt!

Kurt Danner er en eventyrlysten dansker med begge ben plantet solidt på jorden. Sammen med sin makker, Bill, rejser han verden tynd, og hvor end han kommer hen, viser der sig at være gåder at løse, damer at redde eller forbrydelser at opklare.

Peter Anker er pseudonym for den danske forfatter Niels Meyn (1891-1957), som skrev et hav af børnebøger og krimier under flere forskellige pseudonymer, heriblandt Arne Klint og Ellinor Bell. Niels Meyn debuterede i 1904 med "Den stjålne undervandsbåd" og nåede at udgive hele 226 værker inden sin død i 1957.