Lasse-Leif er lige blevet tre Ă„r. Han bor sammen med sin far og mor â og dukken Luske-Lise. Lasse-Leif er altid sĂžd og velopdragen. Siger han selv. Hver gang noget gĂ„r galt, er det Luske-Lises skyld âŠ
Lasse-Leif vil ikke tale menneskesprog. Han vil tale Lasse-Leif-sprog. Det er nemlig meget sjovere. Derfor siger han âpasghetti med fĂŠtsjupâ i stedet for âspaghetti med ketchupâ. Luske-Lise synes, det er smaddersjovt, men det synes mor ikke. SĂ„ nu skal Lasse-Leif til ĂžrelĂŠge, sĂ„ han kan lĂŠre at tale menneskesprog.
Mette Finderups bĂžger om Lasse-Leif og Luske-Lise skildrer i bĂžrnehĂžjde de glĂŠder og sorger, der optager mindre bĂžrn. BĂžgerne er indlĂŠst af Sebastian Klein.