âMan mĂ„ jo huske, at musikken intet som helst har med det begrebsmĂŠssige at gĂžre. I litteratur er begreberne en livsbetingelse, i billedkunsten kan de vĂŠre nĂždvendige, men allerede den rent dekorativ-ornamentale kunst nĂŠrmer sig til det omrĂ„de, hvor musikken er enehersker. Musikkens midler, selve tonerne, kan uden nogen som helst begrebsmĂŠssig stĂžtte, blot som toner, fremkalde stĂŠrke sjĂŠleindtryk. De bildende kunsters midler: form og farve, formĂ„r ikke dette.â
Den verdensberÞmte og folkekÊre komponist Carl Nielsen deler i en rÊkke essays ud af sine tanker og overvejelser om musikken og dens vÊsen, hvordan den kan berÞre mennesker, og hvad der adskiller den fra andre kunstarter. I bogen drager han desuden paralleller til sit eget spÊndende liv, der pÄ alle mÄder er blevet defineret af hans kÊrlighed til musik.
âLevende musikâ udkom fĂžrste gang i 1925.
Carl Nielsen (1865-1931) var en dansk komponist og dirigent, der opnÄede verdensberÞmmelse for sit enorme musikalske talent. Carl Nielsen skrev bÄde symfonier, operaer, koncerter, kammermusik og flere hundrede sange, der er blevet en del af den danske kulturskat.