I rejsedagbogens form reflekterer Frederik Dessau over nogle af tilværelsens større temaer, fx angsten, alderen, teateret og barndommen, og som altid skriver han letflydende og causerende. "Læseren strækker sig i Frederik Dessaus mildt melankolske, suverænt administrerende, indre oktoberlys ... Den er et must for enhver, der skal til Toscana. Og en intellektuel lystrejse for alle dem, der vælger at blive hjemme." - Weekendavisen. "Markant uden at være grov, tolerant uden at være tandløs og altid sprogligt på mærkerne - sådan er Dessau også i den toscanske opdækning af filosofiske delikatesser." - Jyllands-Posten.