Julia Butschkows lille tÊtte roman er skrevet i én lang sÊtning. Der sÊttes faktisk kun ét punktum i teksten - det pÄ side 132! Den er en ÄndelÞs monolog skrevet af en ung kvinde fra en hospitalsseng. Dér ligger hun indpakket i bandager efter et selvmordsforsÞg, og Lunatia (som er navnet pÄ en snegleart) er hendes forsÞg pÄ at komme overens med sit liv. Et opgÞr isÊr med plejefaderen, som kom alt for tÊt pÄ den lille pige, men forunderligt nok drejer den ellers mÞrke tekst mod et stadigt lysere punkt, og kan vel nÊsten siges at have en happy end.
âLUNATIA er en Ă„ndelĂžst indtagende udgivelse, skrevet med sĂ„ markant sprogligt overskud, at man trist sidder og betragter romanens eneste, afsluttende punktum.â
- Politiken