Finn Slumstrups bog er en skildring af, hvorledes tilvÊrelsen brat Êndrer sig nÄr man anskaffer sig en hund. Den sÄkaldte sunde fornuft fortÊller dig, at den mÊrkelige fÞlelse af samhÞrighed mellem menneske og dyr er noget vi finder pÄ, og at hunden ikke har det pÄ samme mÄde, men holder sig til os, fordi den fÄr mad og en varm kurv. SÄdan ser kalkylen ud i et samfund som det danske. Problemet er bare, at den ikke holder. Hundens adfÊrd har i hvert fald vist Slumstrup, at det er forkert. SamhÞrigheden er gensidig. I forordet hedder det, at "samlivet med Liva har udviklet sig til en sÄdan rigdom, at jeg har fÄet behov for at fortÊlle om det".
Hunde- og menneskepsykologi fylder i bogen, det samme gĂžr de erindringsrefleksioner, som samvĂŠret i Ăžvrigt giver anledning til: om bedste venner, om forfattere, musikere og Ăžboere. Beskrivelsen af ĂrĂž og ĂrĂžskĂžbing fylder rammerne ud og giver lĂŠseren et signalement af et tilpas overskueligt samfund for bĂ„de mand og hund. I en rĂŠkke af bogens kapitler er det hunden, der fĂžrer ordet og ser verden â i knĂŠhĂžjde. Det er bogen i det hele taget: en skildring i knĂŠhĂžjde.
Finn Slumstrup (1941-2018) var forfatter, foredragsholder og hÞjskoleforstander. Han gjorde sig isÊr bemÊrket som formand for GrÊnseforeningen, informationschef for Dansk FlygtningehjÊlp og kanalchef pÄ P1. Han var en vÊsentlig dansk kulturperson, blandt andet som drivkraft i bevÊgelsen "OprÞr fra Udkanten".