Der er ingen grÊnser, nÄr fÞrst talen falder pÄ kÊrlighed og menneskets storsind. Bogen fÞlger en vingestÊkket fugl, der har mistet erindringen om sin fortid. Han snubler ind i sin fremtid og fÄr ved skÊbnens gunst fÞlge af mennesker, der ikke viger tilbage for hans sÊrprÊgede handicap.
Der udvikler sig i hans nĂŠrhed kĂŠrlighed langt over normen, og bogen er en hyldest til denne menneskets smukkeste egenskab: evnen til uden grĂŠnser at acceptere og elske.
Manden Thomas kommer fra en togulykke i Slovakiet under farverige omstĂŠndigheder tilbage til Danmark. Da han har fundet fodfĂŠste, tager han tilbage og henter i Slovakiet en ung kvinde og giver hende en fremtid i Danmark.
PĂ„ den tur, der oprindeligt var en storsindet handling for at give et andet menneske en rimelig tilvĂŠrelse, mĂžder han selv kĂŠrligheden, som han aldrig havde erkendt i sit liv fĂžr togulykken i Slovakiet. Dette skal give ham hans helt egen fremtid.
Uddrag af bogen
Marika lagde hovedet pÄ skrÄ og slap ikke hans Þjne. Hun udstrÄlede forbavselse og ogsÄ nogle andre fÞlelser, han ikke helt kunne definere. LÊnge sad de sÄdan som to stenstÞtter, og fÞrst da Pjevsen gav en lille glad lyd fra sig, drejede de ansigtet vÊk fra hinanden, men blev siddende tÊt, tÊt sammen med arme og hÊnder hvilende pÄ hinanden.
Da hun rettede sig op og trak vejret dybt ind, gav det et sÊt i ham. Hendes ene hÄnd forvildede sig op til hans ansigt, og han mÊrkede, at hun strÞg hen over hans Þjenbryn, mund og kinder for derefter at rode forsigtigt i hans nÊsten tÞrre hÄr. Han bÞjede sig spÞrgende forover og stirrede hende ind i ansigtet igen, og hun brÞd langsomt ud i et af sine store hÊmningslÞse smil, hvor hun mindede ham om Pjevsen.
âDu er min ĂŠgteviede mand, og mine bĂžrn er dine bĂžrn, og du mĂ„ gerne bestemme, hvor og hvordan vi alle sammen skal bo. Vi skal aldrig skilles, og vi vil vĂŠre fĂŠlles om alle ting og stĂ„ last og brast.â
Om forfatteren
NÄr en pensionist runder et skarpt hjÞrne, forstÄr hun mÄske pludseligt, at kÊrlighed er mere end passion og kÊrtegn. Hun ser i bagklogskabens klare lys, at det var tolerance og nÊnsomhed, der bar hende ud af moradset og sikrede hende en smuk og stabil fremtid. Og derfor skrev hun denne bog.