76-Ă„rige Mads forsĂžger at komme videre med livet efter hans kone rammes af demens i denne spĂŠndende og filosoferende bog.
Mads har levet et nydeligt og vist nok lidt kedeligt liv. Nu er han pensioneret. Han har gjort, hvad der blev forventet af ham, og han har vĂŠret godt gift.
Nu er Johanne blevet stÊrkt dement og anbragt pÄ et plejehjem, hvor Mads ikke har lyst til at tilbringe al for meget tid. Og Johanne kan jo knap kende ham mere.
PÊnhed bÊrer ikke lÞnnen i sig selv, konkluderer han. Han indleder et forhold til en kvinde, han trÊffer pÄ et vÊrtshus og senere, da Johanne er dÞd, kÞber han et lille rÊkkehus i fjord-byen med en god udsigt. Nabokvinden, som ogsÄ er alene, hedder Susanne.
Udover at skildre Mads, hans kone, et par venner og de par kvinder, han mĂžder, rummer romanen fine portrĂŠtter af livet i den lille provinsby ved fjorden, som Mogens Fjord Christensen kender til bunds.