Felix og Simone flygter fra de kødsultne bæster. De søger tilflugt i et lille hus i udkanten af skoven, hvor de møder Vita. Hun kender alt til ulvene. Faktisk har hun jaget dem i årevis.
Vi rækker hænderne afværgende i vejret og træder et par skridt baglæns.
”Og hvem gemmer sig så her?” spørger hun og vifter med geværet mod Fabian.
”Fa-Fabian,” stammer Fabian og kigger forsigtigt frem.
”Og er Fabian smittet?” Vita sætter geværtuden mod hans pande.
”NEJ!” råber Simone og jeg i kor.
”Lad nu drengen selv svare.” Hun smiler og lægger hovedet på skrå. ”Er du smittet, lille … store Fabian?”
