" I
... Der er kun Ăn, jeg Ăžnsker at leve sammen med, thi sammen med hende faar Livet gyldent Maal og solklar Mening; der er kun Ăn, jeg gĂŠrne vil dĂž med, thi sammen med hende kender jeg ikke Frygt.
Min Elskedes Navn er Maria. Hun er dejligere end alle andre Kvinder.
II
Jeg giver intet for den Ros, en Digter skĂŠnker den Kvinde, der er hans eneste Elskerinde. Han dĂžmmersomen uvidende Bonde, og der er alle Sandsynligheder for, at hun ikke fortjener de smukke Ord, han til hendes Fordel bestjĂŠler sit Sprog for... "
En digtsamling om kÊrligheds selvmodsigelser og blindhed, om dens anrÄbelse af det hÞjeste hÞje, imens man ruller rundt sammen i skidtet.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Peter Nansen (1861-1918) var en dansk journalist, forfatter, dramatiker og litterÊr forlagsdirektÞr. Han blev fÞdt i KÞbenhavn og voksede op i Aalborg og NÊstved. Peter Nansen arbejde i flere Är ved Berlingske Tidende og skiftede sidenhen til Politiken, hvor han stod bag en stor mÊngde artikler bÄde under sit eget navn og under flere pseudonymer. Han skrev desuden en lang rÊkke romaner og skuespil, der blev udgivet i en rÊkke tidsskrifter. Peter Nansens tid som forlagsredaktÞr skabte debat i samtiden, da han var meget positivt indstillet over for den moderne naturalistiske og realistiske litteratur. SÄledes er romanen "BrÞdrene Menthe" fra 1915 tilegnet George Brandes, der var forgangsperson for det moderne gennembrud i dansk litteratur.