Simon elsker og beundrer sin sÞster Marta, der er ganske speciel og i besiddelse af en enorm indfÞlingsevne for de svage og hjÊlpelÞse. Simon ved lidt mere end resten af familien, for han er Martas fortrolige og hans viden gÞr langsomt men sikkert hans fÞlelser overfor sÞsteren mere og mere splittede, til sidst i en sÄdan grad, at han ikke lÊngere kan holde sin viden for sig selv. Marta opfatter nemlig sig selv som frelsende engel, der afliver alle, livet er for hÄrdt ved. Da Marta til sidst ogsÄ mener, at livet er for hÄrdt for sin gamle mor, fÄr Simon nok. Hans samvittighed byder ham at stoppe Marta, selvom han ikke er parat til at sende hende i fÊngsel. Og til stadighed fÞler han sig bundet af det hemmelighedslÞfte han aflagde, mens de endnu var bÞrn. "Som altid med Susanne Staun utilstedeligt neglebidende underholdende." Lars Bukdahl i Weekendavisen