Matthæusevangeliet – ”Elsk jeres fjender” – er fra den nudanske oversættelse ”Bibelen 2020”.
I Betlehem bliver der født et barn. Et usædvanligt barn, for Jesus er både efterkommer af den berømte kong David og Guds søn – og det står skrevet i stjernerne, at han skal blive en magtfuld konge. Som voksen chokerer Jesus ved at fortælle jøderne, hvordan man i virkeligheden skal forstå den lov, som Gud engang gav Moses. For er det nok at elske dem, man i forvejen hører sammen med, hvis man vil leve, som Gud vil have det? ”Elsk jeres fjender,” siger Jesus i en tale. Og fjender får han nok af. Både politiske og religiøse kræfter vil have ham af vejen. Jesus bliver henrettet på et kors, men efter tre dage i graven sker noget ufatteligt.
”Bibelen 2020” er Bibelen i en nudansk oversættelse, hvor flow og forståelse er i fokus. ”Bibelen 2020” er oversat fra grundsprogene af eksperter i hebraisk og græsk og bearbejdet af forfattere og sprogfolk med indgående kendskab til moderne dansk. Den kan streames som e- og lydbog i de 66 bøger, der tilsammen udgør Bibelen.
Indlæsningen af lydbogen er støttet af Augustinus Fonden.
Magnus
2025-07-02
Framragende. Meget god story. Jeg har hørt det hele mange ganger men det altid spændende. Og han Jesus syns mig vare en helt utroligt flink fyr.
För att skriva en recension måste du ladda ner appen