Gennem historien er der to perioder, der springer frem som sĂŠrligt afgĂžrende faser indenfor naturvidenskaberne. Den fĂžrste er videnskabens antikke fase i den grĂŠske oldtid og den anden er den moderne videnskabs tidsalder, der indvarsledes da Newton og Galilei lagde grunden til den klassiske fysik og astronomi i 1600-tallet. Mellem disse to afgĂžrende perioder mĂžder man middelalderen, som ofte karakteriseres som en lang og mĂžrk tid uden videnskabelige eller kulturelle landvindinger. Denne karakteristik er selvfĂžlgelig karikeret og i "Middelalderens verdensbillede. Astronomi og kultur i middelalderen" forsĂžger videnskabshistoriker Olaf Pedersen at nuancere billedet og bringe middelalderen ud af mĂžrket.
Olaf Pedersen (1920 - 1997) var en dansk videnskabshistoriker og professor. Han blev uddannet i fysisk fra Niels Bohr-instituttet ved KÞbenhavns Universitet i 1943 og studerede efterfÞlgende filosofi og idéhistorie. Han stÄr bag en rÊkke bÞger om astronomi i antikken og den latinske middelalder, men er isÊr kendt for sine fremragende formidlingsevner, som han brugte i bÄde radio og pÄ tv. I 1965 etablerede han Institut for De Eksakte Videnskabers Historie pÄ Aarhus Universitet, hvor han frem til 1990 fungerede som den fÞrste professor i videnskabshistorie.