(38)

Mig

ljudbok och e-bok


I sin fĂžrste og eneste autoriserede selvbiografi lĂžfter musikikonet Elton John slĂžret for sandheden om sit helt usĂŠdvanlige liv. Mig er en ĂŠrlig, bevĂŠgende og vanvittigt underholdende historie om en af de mest succesfulde og langtidsholdbare singer/songwriters nogensinde.

Elton John, der oprindeligt er dÞbt Reginald Dwight, var en lille genert dreng, der voksede op i en London-forstad og drÞmte om at blive popstjerne. Og det blev han. Allerede som 23-Ärig var han pÄ sin fÞrste koncertturné i USA, hvor han i tÊtsiddende sÞlv-hotpants mÞdte et lamslÄet publikum. Elton John var ankommet, og musikverdenen skulle aldrig blive den samme igen.

Elton Johns liv har vÊret fuldt af drama.Fra de fÞrste tidlige afslag fra pladeselskaber pÄ sange skrevet i samarbejde med den senere mangeÄrige sangskriverpartner Bernie Taupin til et liv som superstar pÄ toppen af de internationale hitlister, et liv, der spandt fuldstÊndigt ud af kontrol. Fra et halvhjertet forsÞg pÄ at drukne sig selv i sin swimmingpool i Los Angeles til diskodans med the Queen, fra venskaberne med John Lennon, Freddie Mercury og George Michael til arbejdet med at stifte sin egen AIDS Foundation. I mange af Ärene i kombination med et seriÞst stofmisbrug.

Det er ogsĂ„ stĂŠrk lĂŠsning, nĂ„r Elton skriver om at blive clean og ĂŠndre sit liv, om at finde kĂŠrligheden med David Furnish og om at blive far. Varmt, ydmygt og Ă„bent fortĂŠller han om sin musik, sine forhold, sine passioner og sine fejltagelser. Dette er en historie, der vil sidde lĂŠnge i lĂŠseren, efter at bogen er slut – fortalt af en levende musiklegende.


UpplÀsare: Peter Pilegaard
LĂ€ngd: