Der var engang, hvor de fleste svĂŠrgede til solide mĂ„ltider med sovs, kartofler og masser af kĂžd som forudsĂŠtning for livskraft og styrke. âFleisch macht Fleischâ, sagde tyskerne, og danskerne fulgte trop. Derfor havde mange herhjemme ogsĂ„ svĂŠrt ved at tage den uortodokse lĂŠge og ernĂŠringsekspert Mikkel Hindhede (1862-1945) seriĂžst, da han i 1906 fremsatte sine radikale ideer om danskernes madvaner.
Som barn af et nÞjsomt vestjysk bondehjem vidste han af egen erfaring, at selv en hÄrdt arbejdende mand kunne leve udmÊrket pÄ en simpel kost af groft brÞd, grÞnsager og grÞd. Det var tilmed meget billigere. Han foreslog mindre kÞd, sukker og hvidt mel; han foreslog endda, at man spiste sine havregryn rÄ, og blev til grin i det ganske land. Men Hindhede har fÄet ret i nÊsten alle sine synspunkter, og i dag vender kostpyramiden faktisk den vej, han i sin tid anbefalede. Sagen er ikke lÊngere bÞf, hverken af klima- eller sundhedshensyn. Til gengÊld er det hipt at hoppe pÄ cyklen, som Hindhede ogsÄ yndede som én af de fÞrste i Danmark.
"Mikkel Hindhede og kampen om danskernes kost" fÞlger over et halvt Ärhundrede Hindhedes arbejde for at forbedre folkesundheden. Med inspiration fra den livsreformbevÊgelse, som skyllede ind over Vesten fra omkring 1890, ydede Hindhede en pionerindsats for det, han selv beskrev som livslykke gennem livsstil og ernÊring. SidelÞbende hÞrer vi om alle de kollegiale kontroverser, Hindhedes syn pÄ alkohol, spÞrgsmÄlet om smÞr eller margarine, cykellÞbet mellem BÞffen og Bananen og om Hindhedes gennemslagskraft og betydning i samtid og nutid.