(0)

Min broder amtmanden

e-bok


"’Bed frĂžken de la Motte om at komme ind!’ bĂžd priorinden i en sĂ„dan tone, at hun lige sĂ„ gerne kunne have sagt: ’FĂžr delinkventen ind!’

Et par minutter efter gjorde tante Lisbeth sin entrĂ© – forpustet, svedig, tĂ„rerne lĂžbende ned ad kinderne af latter, og med hatten svingende i hĂ„nden: en lille, vilter spurv midt iblandt en flok adstadige traner.

Tante Lisbeth sÄ sig om; hun fÞlte, hun var dÞmt."

Margarite fÄr for fÞrste gang lov til at besÞge sin tante Lisbeth i det kloster, som den gamle dame har boet i i mange Är. Hun regner med at finde en stÞvet og kedelig nonne, men tante Lisbeth viser sig at vÊre fuld af skÞre indfald og en livsenergi, som Margarite aldrig har set hverken inden for eller uden for klostrets tunge mure. PrÞver nogen at irettesÊtte den skÞre dame, truer hun altid med at sige det til sin broder amtmanden, men Margarite ved godt, at der er grÊnser for, hvad hendes far kan gÞre. For er tante Lisbeth i klostret, fordi hun er nonne, eller fordi hun er skÞr?

"Min broder amtmanden" fra 1882 er en smuk og levende skildring af en helt usĂŠdvanlig dame og hendes liv i et norsk kloster i sidste halvdel af 1800-tallet.

Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der bĂ„de var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattĂžr i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at vĂŠre inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke Ăžnskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hĂ„rde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestĂŠrk kvinde, der formĂ„ede at hĂŠve sig over den uretfĂŠrdighed, verden igen og igen bĂžd hende. Laura Kieler blev lĂŠst af mange, og hun fik som en af de fĂ„ gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne SchjĂžrring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme Ă„r.