Mit barn er vanvid og hverdag, sÞdme og raseri. Et smukt og rasende digt om moderskabets mÞrke; om utÊtte kroppe og stille vold. Om skrÞbelige amninger og sultens dÊmoni. Om i moderskabet at blive et ekko af sin egen mor, genkende hende i sig selv; hende, som man ellers sÄ indÊdt har forsÞgt at frigÞre sig fra. Men Mit barn er ogsÄ en fortÊlling om solen og klarheden og hÄbet. Om at blomstre i alle retninger pÄ samme tid og om at finde en form for fred med det hele - bare ligge pÄ grÊsset og opdage, hvor blÄ himlen egentlig er.